Den ordblinde advokat og den partiske dommer

Af Hans Chr. Spies, 30. januar 2023

De fleste har prøvet det. I samme sekund retssagen begynder, har de fået en fornemmelse af, at dommeren allerede har taget parti i sagen.

Når dommen er afsagt, kan det imidlertid være vanskeligt at bevise, at et falsk lod har sneget sig ned i vægtskålen.

For Morten Messerschmidt lykkedes det. Han kunne godtgøre, at den byretsdommer, der havde idømt ham 6 måneders betinget fængsel, havde fremsat nogle kommentarer og »liket« nogle opslag på Facebook, der kunne efterlade det indtryk, at dommeren ikke havde sympati for hans person. Det førte til, at Østre Landsret anså byretsdommeren for at have været inhabil, og i en ny retssag blev Morten Messerschmidt pure frifundet.

Og nogle gange kan man være heldig, at det ikke kræver det store benarbejde at føre bevis for dommerens partiskhed:

I en injuriesag gjorde min modpart gældende, at han anså to ytringer i en artikel for ærekrænkende. I stævningen havde modpartens advokat imidlertid citeret begge ytringer forkert.

Jeg gjorde opmærksom herpå i mit svarskrift.

Modpartens advokat forholdt sig ikke til mit anbringende, hvilket han var i sin gode ret til. En partsrepræsentant må gerne være partisk.

Men det må en dommer ikke. Dommeren skal forholde sig neutralt til sagens parter.

I den foreliggende injuriesag forholdt dommeren sig slet ikke til mit anbringende. I dommen gengav han derimod ordret de fejlagtigt citerede ytringer. Derved leverede dommeren - i sin egen dom - beviset for sin partiskhed.

Dommernes bijob

Af Hans Chr. Spies, 2. april 2021

Blandt Højesterets 18 dommere har de 16 et bijob. Blandt 62 dommere i Østre Landsret har 48 et bijob, og blandt 41 dommere i Vestre Landsret har de 34 et bijob.

Dommernes mange bijob har givet anledning til kritik. Eksempelvis har professor, dr.jur. Eva Smith udtalt: »Jeg synes, det er uheldigt. Det ville efter min mening være bedre, hvis især højesteretsdommere koncentrerede sig om det meget betydningsfulde job, de har, og brugte deres kræfter på det fremfor alt muligt andet.«

Dommernes bijob vækker også undren hos politikerne. Eksempelvis har Peter Skaarup udtalt: »Retterne er godt ophængte, så det ville være noget bedre, om dommerne fokuserede udelukkende på at gennemføre flere retssager. Det er som at bide sig selv i halen, når dommere i stedet bruger tid på bijobs andre steder.«

Bijobbene synes at have konsekvenser. Den tidligere formand for Skatterådet, advokat Lida Hulgaard, har udarbejdet en statistik, af hvilken det fremgår, at gennem en 10 års periode har de skattepligtige kun fået medhold i ca. 15 % af sagerne i Højesteret og landsretterne. Det kan være vanskeligt at bringe sig på omgangshøjde med en sag, hvis man ikke har tid til at forberede sig ordentligt.

Ses der på de enkelte dommeres vota, viser Lida Hulgaards undersøgelse, at fire af Højesterets dommere ikke i nogen sag har givet den skattepligtige medhold. I Østre Landsret findes der tre dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skattepligtig medhold i noget. I Vestre Landsret er der fem dommere, hvis medholdsprocent er nul.

Oplysningerne om dommernes bijob er at finde i Bibeskæftigelsesnævnet: Årsberetning 2020. Peter Skaarup har udtalt sig i Thomas Nørmark Krog: Så grådige er dommerne: I strid med reglerne scorede dommer 444.873 kr. på bijobs, BT, 18. februar 2020. Eva Smith har udtalt sig i Sine Riis Lund: Dommere tjener rekordstort på at bijobbe, Altinget.dk, 9. maj 2018. Lida Hulgaards undersøgelse er gengivet i Tidsskrift for Skatter og Afgifter, nr. 8, 2014, s. 838-847, og er kommenteret af Højesteretspræsident Børge Dahl i Tidsskrift for Skatter og Afgifter, nr. 11, 2014, s. 1189-1190.