Paller, bogafbrænding og et justitsmord

Af Hans Chr. Spies, 30. marts 2024

Ude på Frederiksberg lå en virksomhed, der arbejdede med firkantede flade trækonstruktioner. Trækonstruktionerne, såkaldte »paller«, havde internationalt anerkendte mål og var beregnet til opstabling af varer.

Virksomheden kaldte sig »Pallebanken«.

Pallebankens ejer blev tiltalt for at have overtrådt bank- og sparekasseloven, idet det i anklageskriftet blev gjort gældende, at banker er eneberettigede til at bruge ordet »bank« i deres navn.

I Østre Landsret blev ejeren af Pallebanken dømt med følgende begrundelse: »Det findes ved bedømmelsen af sagen at være uden betydning, om virksomhedens aktuelle beskæftigelse adskiller sig væsentligt fra den af banker drevne virksomhed, idet virksomhedens karakter kan ændres. Det findes heller ikke at være af betydning, at navnet, ved den af tiltalte påberåbte udtale, lydmæssigt adskiller sig fra udtalen af »banken« i banklovens forstand, idet stavemåden er ens, hvorfor en forveksling er mulig, da en virksomheds navn i væsentlig grad fremtræder skriftligt for offentligheden. Herefter, og idet tiltalte ved anmeldelsen af firmanavnet Pallebanken har anvendt en bøjningsform af ordet bank, findes han at have overtrådt de i anklageskriftet nævnte bestemmelser, hvorefter han er straf skyldig efter banklovens § 54, stk. 1,
jfr. § 2.«

Nogle år senere blev et folketingsmedlem idømt 6 måneders betinget fængsel. Af dommen i ankesagen ved Østre Landsret fremgik, at dommeren i en kommentar på et socialt medie havde skrevet, at »Det er helt almindeligt, at politikere lyver før en folkeafstemning om EU, men det er dybt, dybt forstemmende, at et flertal i den danske befolkning kan være så ubegavede, at de kan stemme nej til en deltagelse i det retlige samarbejde. Løgnagtige politikere kan jeg leve med, men en ubegavet befolkning er en ubærlig udfordring.«

Af dommen fra Østre Landsret fremgik endvidere, at dommeren, før domfældelsen af folketingsmedlemmet, havde fremsat nogle likes og kommentarer på sociale medier, der kunne efterlade det indtryk, at dommeren ikke havde sympati for det pågældende folketingsmedlem og hans parti. Dommeren havde eksempelvis liket følgende opslag: »Hey, [navnet på folketingsmedlemmets parti]! Jeg har en endnu bedre ide: Hvad med en hyggelig bogafbrænding?«

Folketingsmedlemmet blev senere pure frifundet. Dommeren mistede ikke sin stilling ved Danmarks Domstole.

Østre Landsrets dom i sagen om Pallebanken er gengivet i UfR 1980.457 Ø. Østre Landsrets dom i sagen om det fængselsdømte folketingsmedlem er gengivet i UfR 2022.854 Ø.

Dommernes bijob

Af Hans Chr. Spies, 2. april 2021

Blandt Højesterets 18 dommere har de 16 et bijob. Blandt 62 dommere i Østre Landsret har 48 et bijob, og blandt 41 dommere i Vestre Landsret har de 34 et bijob.

Dommernes mange bijob har givet anledning til kritik. Eksempelvis har professor, dr.jur. Eva Smith udtalt: »Jeg synes, det er uheldigt. Det ville efter min mening være bedre, hvis især højesteretsdommere koncentrerede sig om det meget betydningsfulde job, de har, og brugte deres kræfter på det fremfor alt muligt andet.«

Dommernes bijob vækker også undren hos politikerne. Eksempelvis har Peter Skaarup udtalt: »Retterne er godt ophængte, så det ville være noget bedre, om dommerne fokuserede udelukkende på at gennemføre flere retssager. Det er som at bide sig selv i halen, når dommere i stedet bruger tid på bijobs andre steder.«

Bijobbene synes at have konsekvenser. Den tidligere formand for Skatterådet, advokat Lida Hulgaard, har udarbejdet en statistik, af hvilken det fremgår, at gennem en 10 års periode har de skattepligtige kun fået medhold i ca. 15 % af sagerne i Højesteret og landsretterne. Det kan være vanskeligt at bringe sig på omgangshøjde med en sag, hvis man ikke har tid til at forberede sig ordentligt.

Ses der på de enkelte dommeres vota, viser Lida Hulgaards undersøgelse, at fire af Højesterets dommere ikke i nogen sag har givet den skattepligtige medhold. I Østre Landsret findes der tre dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skattepligtig medhold i noget. I Vestre Landsret er der fem dommere, hvis medholdsprocent er nul.

Oplysningerne om dommernes bijob er at finde i Bibeskæftigelsesnævnet: Årsberetning 2020. Peter Skaarup har udtalt sig i Thomas Nørmark Krog: Så grådige er dommerne: I strid med reglerne scorede dommer 444.873 kr. på bijobs, BT, 18. februar 2020. Eva Smith har udtalt sig i Sine Riis Lund: Dommere tjener rekordstort på at bijobbe, Altinget.dk, 9. maj 2018. Lida Hulgaards undersøgelse er gengivet i Tidsskrift for Skatter og Afgifter, nr. 8, 2014, s. 838-847, og er kommenteret af Højesteretspræsident Børge Dahl i Tidsskrift for Skatter og Afgifter, nr. 11, 2014, s. 1189-1190.